Vandkefir

– probiotiske bakterier som gør maven glad

Jeg er ret begejstret for mit nye vandkefirprojekt. En billig kilde til de gode probiotiske bakterier, som gør maven glad.

 

Hvad er vandkefir?

Vandkefir er sådan nogle små gummigagtige klumper, som er en symbiose af bakterier og svampe, som lever af sukker. Når de fermenterer produceres der probiotiske baktierier og kulsyre. Sammensætningen afhænger af kefiren, hvor længe den står og fermenterer og hvilke smagsgivere der tilsættes. Glemmer man kefiren, så den står for længe og gærer, dannes også alkohol.

 

Hvordan?

Vandkefirgryn kan du enten vælge at købe (på nettet bl.a.), eller melde dig ind i specielle fermenteringsgrupper på bl.a. Facebook, her er der mange der deler ud af deres overskud af kefirgryn. Velkommen til at kontakte mig også:-)

 

Du skal bruge:

- 1 dl. kefirgryn

- 1 dl. sukker (Økologisk rørsukker)

- 1 liter vand

- ½ citron i skiver

- 2 dadler (eller 2 tørrede figner)

- Evt. en knivspids Himalaya salt

- patentglas der kan rumme ovenstående indhold.

- En si, helst plastik, ellers anvend en ren stofble i metalsien

 

Smagsgivere til 2. fermentering. ca. 4 spsk. fulde frugt. pr. liter. Smag dig frem.

 

1. fermentering

kog 2 dl vand (ud af den liter du skal bruge) og opløs sukker og evt salt i dette. Hæld op i patentglas sammen med de resterende 8 dl vand. Hæld kefirgrynene i. Sørg for at vanden er tempereret når du kommer dine kefirgryn i. Skold eller skyld citroner og den tørrede frugt. Kom til sidst de to tørrede frugter i sammen med citronskiverne. Luk låget på glasset.

Dette skal nu stå og passe sig selv i 2-3 dage, sørg for at "poppe/pifte" luften ud af glasset et par gange om dagen. Smag på det på 2. dagen, er det for sødt lader du bare kefiren fermentere en dag til. Kefiren spiser sukkereret, så sukkerniveauet falder løbende. Si blandingen og kom på flasker. Husk at gemme din kefir. Citroner og dadler smides ud. Kefirgrynene kan holde i rigtig mange år, hvis den passes godt.

 

2. fermentering

Nu kan man vælge smagsgivere, fx blåbær, hinbær, ingefær... smag dig frem. Husk at skolde eller skrælle din frugt og anvend altid økologiske frugter, så du undgår pesticider i din vandkefir, det bryder hverken du eller kefiren sig om. Lad blandingen stå¨og husk at "pifte" flasken et par gange om dagen. Drikken er klar efter 24 timer. Si den, og stil i køleskabet. den er klar til at blive drukket efter 2 døgn i køleskabet.

 

Husk at du kan sætte en ny brygning over med dine kefirgryn, med det samme du har siet dem fra, eller du kan komme dem på glas med lidt sukkervand og stille i dvale i køleskabet i op til 2 uger. Husk at give dem sukkervand løbende så de ikke "sulter".