Kombucha

- fermenteret the

Hvad er kombucha?

Kombucha brygges på en lidt anden måde end vandkefir. Selve svampen (scoby=symbiotic colony of bacteria and yeast) er en flad gummiagtig pandekage, der skal behandles lidt forsigtigt. Kombucha brygges på økologisk grøn eller hvid the uden tilsatte smage. Selve brygningen tager lidt længere tid, og man skal bruge startvæske fra forrige produktion (eller den væske du modtager scoby i).

 

Hvordan?

En kombucha scoby kan du enten vælge at købe (på nettet bl.a.) eller melde dig ind i specielle fermenteringsgrupper på bl.a. Facebook, her er der mange der deler ud af deres overskud af kombucha scoby'er. Velkommen til at kontakte mig også:-)

 

Du skal bruge:

- 1 kombucha scoby

- 100 g. økologisk rør sukker pr liter vand

- 2 the poser eller 2 tsk løs the pr liter vand (grøn eller hvid the)

- Starter væske (1 dl af den sidste færdige kombucha, pr liter man brygger, evt. lidt af den væske du fik

scoby'en i)

- Et patentglas der kan rumme ovenstående indhold, helst med stor åbning

- Et tætvævet stykke stof

- Elastik

 

1. fermentering

Kog halvdelen af vandet og lav en stærk the, den skal helst trække i 10 -15 minutter.Tilføj også sukkeret og rør det rund så det smelter.

Fjern the poserne eller hæld vandet gennem en si eller stofpose så der ikke er noget løst the tilbage.

Bland det varme the med resten af det kolde vand, lad det stå indtil det er stuetemperatur og læg scoby forsigtigt i.

Vigtigt! Sørg for at vandet IKKE er for varmt, for så dør den. Sørg for at have rene hænder og rent udstyr.

Hæld også startervæsken i, da den vil kickstarte processe,n samt sørge for at der ikke kommer mug på. Læg en tætvævet klud fx. viskestykke eller en stofklud ovenpå glasset og sæt elastikken rund om kanten. Stil glasset på en roligt og lidt mørkt sted og ikke for varmt eller i direkte sollys, dæk det eventuelt til med et stofstykke. Lad glasset stå i 7 til 10, måske 14 dage, smag på den fra dag 7, med en plastic eller træske, IKKE METAL, det kan scobyén ikke lide.

Hvis den står for længe bliver den nærmest til eddike og så kan den ikke rigtig drikks mere.

Eddiken kan selvfølgelig bruges som dressing, rengøring eller andet formål. Når din kombucha er blevet efter ønske tager du mor scoby og den nye scoby op, lægger dem på en ren tallerken med lidt af den færdige kombucha. Hæld den færdige kombucha på flasker med tætsluttende patentprop. På den made opbygger kombuchaen Co2 og bliver let brusende. Husk at gemme 1 dl. startervæske til næste brygning. Opbevar I køleskabet.

 

2. fermentering

Du kan sagtens drikke kombuchaen uden at tilsætte smag, eller du kan prøve at eksperimentere lidt med at tilsætte en smag i 2. fermenering.

Hæld den nybryggede kombucha på flaske og tilsæt noget frugtjuice, friske frugter, ingefær eller krydderier. Lad stå med lukket prop i 2-3 dage. Husk at poppe/pifte flaskerne hver dag, da der dannes brus.